Ansøg om at blive bruger af Daghjemmet
Ansøg om at blive bruger af Værestedet
Daghjemmet på Strandmarkshave har åbent på alle hverdage mellem kl. 09.30-15.30. Vi har mulighed for at tage imod 35 daghjemsgæster om dagen. Vi tilbyder, at du kan være her hele dage, formiddage eller eftermiddage. Det er dit behov for daghjem, der er afgørende for, hvor mange dage om ugen du kan blive visiteret til.
Du skal visiteres via kommunens Boligteam. Når du er blevet visiteret til Daghjemmet, og der er en ledig plads, vil du blive kontaktet af din kommende kontaktperson med henblik på et hjemmebesøg.
Det er Hvidovre Kommune, der årligt fastsætter taksterne. Betalingen opkræves via PBS. Dagstaksterne er pr. 01.01.2024:
Der planlægges aktiviteter i små og større grupper. Aktiviteterne kan være i vores terapi med stof- og silkemaling, strikning, hækling, fremstilling af smykker og meget andet. Derudover tilbydes der holdgymnastik, sangkor, seniordans, højtlæsning, gåture, snakke/debat grupper, fodpleje samt frisør.
Om fredagen er der mulighed for at nyde en drink i husets fredagsbar "Smilehullet". Desuden arrangeres forskellige udflugter, og så tager vi på sommerferie sammen.
Værestedet på Strandmarkshave har åbent på alle hverdage mellem kl. 09.30-15.30. Værestedet er et tilbud til borgere med sygdommen demens, som har behov for særlig pleje og omsorg. Værestedet har mulighed for at tage imod 6-8 borgere om dagen. Det er dit behov, der er afgørende for, hvor mange gange om ugen du kan blive visiteret til.
Du skal visiteres til Værestedet via kommunens Boligteam. Herefter er det kommunens demenskoordinator, der vurderer, om du har behov for at komme i Værestedet, eller om en almindelig daghjemsplads, kan opfylde dit behov. Når du er blevet visiteret til Værestedet, vil du blive kontaktet af din kommende kontaktperson med henblik på et hjemmebesøg.
Det er Hvidovre Kommune, der årligt fastsætter taksterne. Betalingen opkræves via PBS. Dagstaksten er pr. 01.01.2024:
Der planlægges aktiviteter i små grupper som eksempelvis bagning, bordfodbold eller puslespil.
Vi har hver dag tur ud af huset. Det kan være en tur til vandet eller andet i nærområdet.
Vi deltager også i flere af de fælles aktiviteter, der afholdes i huset, i det omfang den enkelte bruger har mulighed for det.