Strandmarkshave er et plejehjem med mange aktiviteter.
En del af vores aktiviteter bunder i danske traditioner. Det kan f.eks. være nytårsfest, fastelavn, underholdning med entertainere, husets fødselsdag, påskefrokost, Valdemarsdag, grill-arrangementer, Sankt Hans, løvfaldsfest, julestue, julefrokost og nisseværksted.
Udover de fælles planlagte aktiviteter som gælder for hele huset, så sker der også mange andre aktiviteter i de forskellige afdelinger.
Vi har fokus på det sociale samvær og hygger os meget. Vi er gode til at feste og benytter enhver lejlighed hertil.
Der er grill arrangementer i vores have om sommeren, og afdelingsfester om efteråret.
Vores aktivitetsmedarbejdere planlægger aktiviteter sammen med interesserede. Det kan f.eks. være maling, strikning, fremstilling af smykker og kort.
Grupperne samles blandt andet også om forskellige spil, lokalhistorie, musik og bevægelse, oplæsning, mindfulness, snakke/debat, bagning, bankospil, sangkor, "herregruppe", gudstjeneste, gåture samt mulighed for selvtræning.
Vi har stor glæde af husets 2 handicapbusser. Udover at de benyttes til vores beboer- og daghjemsferier, så bliver de også flittigt brugt i hverdagen. Det kan være en tur i nærområdet eller årstidsbestemte ture som lystfest og julestilling i København, skovture, strandture, indkøbstur i Rødovre Centrum eller "bare" en hurtig tur forbi havnen.